Det ville vi gerne have gjort bedre / Pressenævnssager


Foto: Claus Thorsted

Fyens Stiftstidende

Et skarpt fokus på at levere planlagt, dagsordensættende journalistik, har kostet på evnen til at reagere lynsnart ved begivenheder, hvor fynboerne kan forvente, fyens.dk er hurtigst og grundigst med relevant information. Vi skal have tunet redaktionen til at kunne håndtere blå blink, vildt vejr, trafikale forviklinger og andre begivenheder, der tager den fynske dagsorden.

JydskeVestkysten

JydskeVestkysten har som medie som en vigtig opgave at påpege problemer og forhold, der kan forbedres, men den kritiske journalistik er et ikke mål i sig selv. Den skal være et afsæt til, at samfundet udvikler sig i en positiv retning. Det kan et medie bidrage til med konstruktiv og løsningsorienteret journalistik, og det er en metode, som JydskeVestkysten i 2018 ikke fik anvendt i samme omfang, som det har været tilfældet tidligere år, og som det ville være ønskeligt at gøre.

Århus Stiftstidende

Omlægningen til Metropolavis har krævet så meget fokus, at vi ikke har fået skabt helt så meget kampagne-journalistik, som vi gerne ville. Århus Stiftstidende er naturligvis en avis uafhængig af politiske interesser. Men det er langt fra det samme som at vi ikke har holdninger til vores lokalområde. Derfor skal vi også søsætte kampagner, hvor vi klart melder ud, hvad der er målet med vores journalistik og turde stå på mål for en klar holdning. Den form for journalistik vil der komme mere af i 2019.

Randers Amtsavis

Vi skal skærpe vores nærvær i de fire oplandskommuner i vores dækningsområde - Mariagerfjord, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs. Vi har ikke længere lokalredaktioner i oplandet, og der er langt fra Randers til Mariager og Hadsten og endnu længere fra Randers til Grenaa og Ebeltoft. Vi skal forfine vores oplandsdækning og finde på nye metoder, der kan bringe os i tættere kontakt med læserne i det kronjyske og djurslandske opland.

Dagbladet Holstebro Struer og Lemvig Folkeblad

Afstanden i Nordvestjylland er stor. Både den geografiske og den mentale. Vi forsøger at binde området sammen og skabe interesse for en hel egn i lokale medier. Det betyder, at vi risikerer at forsømme det helt nære i oplandet til de største byer. Vi vil gerne være bedre til at fortælle historier fra de mindste samfund, som har relevans langt ud over sognegrænsen.

Viborg Stifts Folkeblad

Vi vil – også fordi der skal være folketings- og EU-valg – satse på at få større digitalt udbytte af redaktionelle initiativer med valgene som tema. Vi vil desuden aktivt tage initiativ til flere offentlige møder om lokale forhold.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Vi tabte i årets sidste måneder digital flyvehøjde, fordi fokus var fuldt rettet mod 365-satsningen. Det skal og vil blive rettet op i 2019.

Fyns Amts Avis

Kontakten til læserne kan hele tiden styrkes, og det har vi kunnet se, at der er et behov for. Vi har i perioder haft svært ved at nå ud i afkrogene. Det skal vi blive bedre til, og vi arbejder på sagen med udflytningerne af redaktionerne.

Vejle Amts Folkeblad

Vi skal i højere grad være gode til at levere nyheder, baggrund og analyse om aktuelle emner. Vi skal også være langt bedre til at bruge aktuelle historier som grundlag for læsermøder. Helt aktuelt for eksempel sagen om posthusgrunden i Vejle.

Horsens Folkeblad

Vi kan blive bedre til at involvere læserne i vores journalistik, så de ikke kun bliver inddraget under større kampagner og ved særlige lejligheder, men også i hverdagen.

Fredericia Dagblad

Vi har ikke i samme grad som tidligere år løftet opgaven med at være helt tæt på læserne og deres hverdag, men i 2019 arbejder vi med at lave journalistik med fokus på fællesskaberne i Fredericia. Det sker bl.a. med en portrætserie ”Fælles om Fredericia”, hvor vi hver uge fra marts bringer et interview med en person, der gør noget aktivt for et eller flere fællesskaber i Fredericia. Portrætserien er en del af det samarbejde mellem BtC, BtB og redaktionen, der skal sikre, at Fredericia Dagblad igen kommer over 3000 abonnenter.

Arkivfoto: Nils Svalebøg

Sager vi har haft forbi Pressenævnet

Pressenævnet er en uafhængig institution, der behandler klager over medier. Nævnet er nedsat i medfør af Medieansvarsloven, og det skal vurdere, om vejledende regler for god presseskik er overholdt i de sager, det behandler.

Pressenævnet består af otte medlemmer og otte stedfortrædere fordelt på to højesteretsdommere, to partnere i advokatfirmaer, fire repræsentanter for folkeoplysningsforbund, fire redaktører samt fire repræsentanter for Journalistforbundet.

Der er to medarbejdere fra Jysk Fynske Medier i Pressenævnet. Journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende, repræsenterer Journalistforbundet, mens chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten, er udpeget af Danske Medier. De to medlemmer deltager ikke i behandlingen af klager over Jysk Fynske Medier.

11 JFM-sager i Pressenævnet i 2018

I 2018 behandlede Pressenævnet 11 klager over Jysk Fynske Medier.

I disse ti sager blev der ikke udtalt kritik:

  1. En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde bragt ukorrekte oplysninger, som ifølge klageren blandt andet førte til, at personen kunne identificeres i forhold til en straffesag. Pressenævnet udtalte ikke kritik, fordi det ikke vurderede, at omtalen kunne føre til identifikation, og fordi Fyens Stiftstidende hurtigt efter offentliggørelse af egen drift rettede en ukorrekt oplysning.
    Se afgørelsen her

  2. En klage over JydskeVestkysten blev afvist, fordi klagen var indgivet efter fristen på 12 uger.
    Se afgørelsen her

  3. En vindmølle-medejer klagede over, at Fyns Amts Avis ikke havde forelagt ham oplysninger før offentliggørelse. Desuden blev der klaget over udeladelse af væsentlige oplysninger og over, at Fyns Amts Avis nægtede at optage et læserbrev fra ham. Pressenævnet udtalte ikke kritik, fordi omtalen ikke indeholdt oplysninger af en karakter, der forpligtede mediet til at kontakte klager, og fordi avisens ageren i sagen i øvrigt falder ind under redigeringsretten.
    Se afgørelsen her

  4. En direktør klagede på egne og sin virksomheds vegne over, at Fyens Stiftstidende havde bragt en artikel med en overskrift, som var misvisende, og som der ikke var dækning for. Pressenævnet udtalte ikke kritik, da nævnet fandt, at der i artiklen var dækning for overskriftens ordlyd.
    Se afgørelsen her

  5. En person klagede over, at Horsens Folkeblad og Den Lille Avis havde afvist at slette en enslydende artikel på deres respektive hjemmesider. Pressenævnet udtalte ikke kritik, da nævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt oplysninger af særlige belastende karakter.
    Se afgørelsen her

  6. En læserbrevsskribent klagede over Fyns Amts Avis’s indlæg ”Debat og kritik” og over, at avisen nægtede at optage hans læserbreve. Da han ikke blev omtalt i avisens indlæg, anså Pressenævnet ham ikke for klageberettiget, og afvisningen af læserbrevet ligger inden for mediets redigeringsret.
    Se afgørelsen her

  7. En person klagede over Fredericia Dagblads omtale af Retten i Koldings afvisning af et injuriesøgsmål. Klageren var både utilfreds med indholdet og med ikke at blive forelagt oplysningerne, da klager havde indgivet søgsmålet. Pressenævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at klageren ikke var nævnt med navn i artiklen.
    Se afgørelsen her

  8. En klager mente, at reglerne om vide rammer for frisprog i klummer var overskredet i en klumme i Horsens Posten, hvori klageren blandt andet blev omtalt som ”selskabstømmer”. Pressenævnet fandt, at klagerens privatliv ikke var krænket, og at de påklagede udsagn såsom ”selskabstømmer” fremstod klart satirisk.
    Se afgørelsen her

  9. En politiassistent klagede over, at Jysk Fynske Meder havde omtalt ham som stråmand for sin bror, der på tidspunktet for omtalen var tiltalt i en straffesag. Pressenævnet fandt, at omtalen ikke krænkede hans privatliv, og der blev derfor ikke udtalt kritik.
    Se afgørelsen her

  10. En person klagede over, at Randers Amtsavis havde omtalt ham som en ”iværksætter med en broget fortid”. Pressenævnet fandt, at der på grund af iværksætterens tilknytning til flere tvangsopløste og konkursramte selskaber ikke var grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis.
    Se afgørelsen her

Der blev i denne sag udtalt kritik af Jysk Fynske Medier:

Pressenævnet udtalte kritik af, at Jysk Fynske Medier i september 2017 i en video omtalte en erhvervsmands forretningsmodel uden, at den omtalte erhvervsmand fik mulighed for at komme med kommentarer. Desuden blev der udtalt kritik af overskriften ”I kan ikke røre mig”, da det var et konstrueret citat, og af at Jysk Fynske Medier over for klager havde afvist at ændre overskriften.
Se afgørelsen her